Siden 2022 har Tuborg været hovedsponsor for Copenhell. For at markere starten på fire dage med tung metal og Guld Tuborg ændrede vi gavlen med Den Gyldne Dame på Gammel Kongevej frem mod åbningen af Danmarks største metalfestival. I samarbejde med KUNTZ Animation bragte vi Gulddamen til live med horn, hale og trefork, inden hun forlod gavlen for at drage mod Refshaleøen.