Siden 1983 har Tuborg og Muskelsvindfonden samlet danskerne på Grøn Koncert til gavn for mennesker med muskelsvind. Grøn Koncert er bygget på idéen om, at fællesskab bliver stærkere, når der er plads til forskelle. Så i forbindelse med Grøn Koncert 2026 tog vi et af Danmarks mest ensartede og ikoniskeprodukter - den grønne Tuborg-flaske - og gjorde 30 af dem lige så forskellige som mennesker. Under konceptet “Fælles om at være forskellige” skabte glaspuster Mikkel Yerst sammen med Muskelsvindfondens formand Simon Toftgaard Jespersen og konferencier Jacob Haugaard 30 håndlavede, skæve flasker. I ugerne op til Grøn Koncert blev de 30 unikke flasker udstillet og bortauktioneret hos Bruun Rasmussen, mens alle 30 flasker optrådte i hver deres outdoor under koncerterne. Kampagnen understregede ikke bare at vi er fælles om at væreforskellige; den skabte også reelt plads til forskelle. Helt konkret indsamlede flaskerne 261.500 kroner til at skabe bedre tilgængelig for mennesker med handicap på mindre spillesteder.


