­Skarp studentermedhjælper søges til Wibroe, Duckert & Partners’ digitale afdeling

Brænder du for sociale medier, og synes du, det lyder spændende at bygge crowds for nogle af Danmarks største brands som KiMs, Tuborg og Toms? Er du hurtig og kreativ på tasterne? Så er du måske vores nye, ambitiøse studentermedhjælper til community management-håndtering, annoncering, målgruppeanalyser og afrapporteringer på vores sociale kanaler.

 
 

Jobbet

Som studentermedhjælper vil du assistere vores digitale team, hvor din primære opgave bliver at kommunikere med nogle af landets største communities. Dine arbejdstimer vil ligge meget fleksibelt efter dit studie og kan blive fordelt over to halve eller en hel dag på bureauet - samt hjemmefra i aftener og weekender.

 
 

Om dig 

  • Du er struktureret, grundig og mere detaljeorienteret end de fleste

  • Du er indfødt og aktiv på de sociale medier - gerne med erfaring i at bruge sociale medier i professionel sammenhæng

  • Det er en fordel, men ikke et krav, at du kender til Business Manager

  • Du elsker - og er god til - at skrive. Du skriver selvfølgelig fejlfrit på dansk

  • Du har flair for data og har lysten til at udforske kampagners effektivitet i et excel-ark

  • Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med kundeservice/community management

  • Du har min. 1,5 år tilbage af din studietid

  • Du kan arbejde ca. 15 timer om ugen -  fordelt på bureauet og hjemmefra i weekender/aftener


På kontoret er læringskurven stejl, og den rette ansøger får masser af muligheder for udvikling og for at præge sine egne arbejdsopgaver.

 
 

Ansøgning:

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV i én samlet PDF på mail: student@wdp.dk senest den 15. juni 2019.
Samtaler afholdes løbende til den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Ann Sophie Berg, på tlf.: +45 26357347 eller asb@wdp.dk